Løse remme
Løse remme hos MadameChicDet er ikke nogen nyhed, at vi elsker tasker. Faktisk så meget at vi af og til leder efter nye måder at style og bruge dem på. Det fantastiske ved tasker er nemlig, at de ikke er sæsonpræget - alle tasker kan bruges året rundt. Mange af os har en favorit taske, som vi går rundt med hver dag og har gjort i mange år, og derfor kan vi godt lide at lede efter måder at give den samme, "gamle" taske nyt liv på.En af mulighederne er ved at skifte den samme, gamle og ensfarvede rem ud med en farverig og mønstret rem. Mere skal der faktisk ikke til! Du vil opleve hvordan det skaber noget helt nyt til din taske og dit hverdagslook. Her er nogle ting, du bør overveje, inden du køber en rem: Farvesammensætning: passer farverne sammen? Ønsker jeg en stærk kontrast? Selvom der ikke er nogle regler for stil og sammensætning, kan vi alligevel godt give et fif eller to med på vejen. Tænk over det look, du ønsker, at din taske skal have. Hvis det er en helt plain, sort taske, kan du finde en rem, der også har noget sort i sig. Du kan også vælge at skabe en stærk kontrast ved at vælge en pangfarve, der helt sikkert vil ophøje looket. Begge muligheder vil sparke nyt liv i din to-go taske. Hvis remmen har et mønster, kan du kigge på de farver, den indeholder. Hvis tasken har en farve, der matcher noget af remmen, er det et kæmpe plus. Det skaber sammenhæng i dit look, og vil se utrolig gennemført ud. Det tekniske: husk at tjekke om din taskes gamle rem er aftagelig. Hvis ikke den har klemmer, så den kan kobles af, anbefaler vi ikke at sætte en ny rem oveni. Det vil blive for rodet og upraktisk for dig at bære rundt på. De fleste af vores tasker har dog aftagelige remme, så der er rig mulighed for at kombinere remme og tasker. Materiale: overvej om du vil blande forskellige materialer. Hvis din taske er af læder, kan det skabe en ret sej kontrast at tilsætte en rem, der ikke er af læder. Hvis du derimod ønsker samme materialer hele vejen igennem, skal du huske at se på, hvad remmen er lavet af. Længde: hvad har du brug for i en rem? Selvom det at skifte remmen ud ofte bunder i et stilmæssig ønske, må man ikke glemme de praktiske behov. Vi måler alle vores remme, så du kan være helt sikker på, at den kan det, du har brug for. Vi oplever at efterspørgslen på remmelængder er meget forskellige - nogle ønsker korte, andre ønsker lange. Justerbare remme kan for det meste begge dele, men nogle kan blive længere end andre. Kig eventuelt på din nuværende taske og mål dens rem, så har du en idé om, hvor lang du ønsker den skal kunne blive. Smarte remme fra NoellaVi elsker Noella, og er så heldige at de også laver smarte remme til tasker. Derfor har vi valgt et håndplukket udvalg af remme fra Noella, som du kan gå på opdagelse i. |